Case: Retargeting for Økonomisk rådgiver

Retargeting på Facebook virker særligt godt for de, der sælger services og tjenester.

Det gælder eksempelvis advokater, økonomiske rådgivere og revisorer.

Her har jeg mulighed for at dele en konkret case fra en dansk økonomisk rådgiver.

Lene Okholm hjælper sine klienter – private som erhvervsdrivende – i virksomheden Sund Økonomi. Hun hjælper blandt andet med at sortere økonomien i forbindelse med en skilsmisse, med pensionsrådgivning og meget mere.

Og så har hun et par effektive retargeting-annoncer kørende på Facebook:

CPA: 80 kroner

cpa

Efter at have kørt i et år er CPA’en på leads med retagerting-annoncen knap 80 kroner.

Dette tal er i realiteten lavere, da leads i form af opkald til Lenes telefon ikke kan spores i Facebooks annonceeditor.

En reel pris er sandsynligvis omkring 60 kroner.

Hvor mange leads Lene konverterer til klienter, og hvad livstidsværdien for en klient er, kan jeg ikke afsløre her.

Men jeg kan godt afsløre, at retargeting-annoncerne er den mest effektive markedsføringsmetode Lene har gang i – måske ved siden af søgemaskineoptimering, hvor ROI’en bare stiger og stiger for det arbejde, der er lagt for mange år siden.

Bedre end AdWords

annonce på facebook

For Lene er retargeting i dag en mere effektiv markedsføringsmetode end Google AdWords, Bing Ads og andre betalte markedsføringsmetoder.

Faktisk er organiske besøgende anskaffet med søgemaskineoptimering og den tilhørende retargeting på Facebook rigeligt til at holde virksomheden mere end almindeligt godt kørende. Lenes største problem er i dag at nå at hjælpe alle klienterne – ikke at skaffe flere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Paste your AdWords Remarketing code here