Sådan optimerer du Facebook retargeting

Mange webshops benytter sig i dag af retargeting kampagner på Facebook og/eller Instagram til at generere salg fra potentielle kunder, som allerede har stiftet bekendtskab til deres brand.

Det kan de have gjort igennem et besøg på hjemmesiden, en tilmelding til nyhedsbrevet, et besøg på virksomhedens sociale profiler eller lignende.  

Men i og med at det efterhånden er alle webshops, der benytter sig af nogenlunde samme fremgangsmåde, skal du gøre noget helt særligt for at holde på kunderne. Dette skyldes, at den nutidige webshopper ikke kun besøger din webshop i sin søgen på at opfylde et givent behov, men i stedet besøger flere forskellige webshops for at opnå den bedste pris og service.

Sammen med MindRocket (undervisning i sociale medier herunder Facebook) kommer vi her med 3 konkrete tips til, hvordan du gør din retargeting kampagne bedre end dine konkurrenters.

Dynamisk retargeting

Hvis du ikke allerede benytter dynamisk retargeting, så er det helt klart her du skal starte. For i modsætning til en almindelig retargeting kampagne, har du med dynamisk retargeting mulighed for at trække hver individuel besøgendes top fem favorit produkter ind i feedet.

Dette foregår igennem et såkaldt produktkatalog, som du uploader til Facebook. Herefter opsætter du din kampagne gennem kampagnemålsætningen ”Salg fra produktkatalog”.

Denne form for retargeting er gennemsnitligt den, som skaber den absolut højeste ROAS på tværs af online nethandel.

Opsalg til eksisterende kunder

De fleste webshopejere er konstant på jagt efter nye kunder i målsætningen om at øge deres omsætning. Men af netop denne årsag glemmer mange at fokusere på de eksisterende kunder, som for manges vedkommende står for en væsentlig del af omsætningen.

Derfor bør en del af din retargeting-strategi være at øge salget fra kunder, som allerede har konverteret i din webshop. Dette har du mange muligheder for at gøre på Facebook, og hvis du allerede har installeret dit produktkatalog, så er det kun fantasien der sætter grænser.

Tricket er, at målrette personer som har konverteret indenfor en given tidsperiode, hvorefter du målretter en annonce mod disse. Her kunne du eksempelvis gøre som made4men.dk, der i deres retargeting kampagner forsøger at opsælge andre produkter til mænd, som har konverteret i deres webshop.

Video annoncer

Der er efterhånden kommet rigtig mange annoncører på Facebook, hvilket betyder, at kravene til annoncens indhold er steget markant. Derfor skal du som Facebookannoncør i dag gøre mere ud af dit indhold, end du har gjort tidligere.

En måde at gøre dette på er gennem videoannoncering. Dette skyldes, at en video på mange måder fanger din målgruppes opmærksomhed på en anden måde, hvormed der er større sandsynlighed for, at din målgruppe interagerer med annoncen.

Hvis du samtidig vælger at blande dette med en retargeting kampagne, øger du chancen for, at din annonce vil vække interesse hos din kernemålgruppe bestående af personer, som allerede kender til dit brand.

Kvaliteten af videoannoncer varierer en hel del på tværs af annoncører, da denne naturligt afhænger af dit budget. Men her er det vigtigt at understrege, at mange webshops har oplevet øget salg med en video optaget på en smartphone end med et traditionelt annoncebillede. Med andre ord er det afgjort et forsøg værd.

Paste your AdWords Remarketing code here